Kære alle,

Vi befinder os midt i en tid, ingen kunne drømme om, undtagelsestilstande som vores bedsteforældre kendte under krigen.
Vi er alle ramt af Coronakrisen, nogle på deres arbejdsplads, andre på hjemmefronten.

Mange af os er tilknyttet et fællesskab i idrætslige sammenhænge, hvad enten det er Taekwondo, fodbold eller anden aktivitet, det må vi – for en tid - undvære.

Dette giver mulighed for eftertænksomhed og fordybelse. Der er maser af muligheder for fortsat at være aktiv, løbe, cykelture og gåture med familien i skoven. Mulighederne er mange. Der er ligeledes mulighed for at deltage i Taekwondo aktiviteter via nettet, både i vores klub, men også i andre klubber.

Noget af det jeg er blevet opmærksom på, er det savn jeg har efter min Taekwondofamilie, naturligvis også træningen, men fællesskabet det mangler jeg. Det at vi deler vores livshistorier, det er for mig et fællesskab der er uundværligt.

Internettet er kommet for at blive, men kan aldrig erstatte det fysiske fællesskab vi i Frederikssund Taekwondo klub har.

Bedste tanker til alle, håber i finder ro, træner krop og sind.

Sabumnim Tom